Sådan vælger du det rigtige TV
Det kan være lidt af et eventyr at finde frem til det helt rigtige TV – men den rigtige løsning pynter i dit hjem og giver dig ultimativ underholdning i årevis.
Da de første fladskærms-TV'er rykkede ind på markedet, var det en revolution både teknisk og designmæssigt. Væk var de store og tunge billedrørsfjernsyn – i stedet fik man nu et TV, der ikke bare fyldte mindre i dybden, men også gav et skarpere og ofte større billede, end man ville have kunne forestille sig blot en håndfuld år tidligere.
De første fladskærms-TV'er var set med nutidens øjne dog ikke specielt tynde. Men teknik og design har haft et smukt parløb, og i dag kan man få TV, der ikke bare passer til ethvert hjem – men i mange tilfælde endog pynter, selv når de ikke er i brug.
TV-design er nået så vidt, at du kan finde den rette løsning, uanset om du er indretningsnørd eller bare kan lide, at der er balance i de rum, du bruger mest i dit hjem.
Teknikken bag
Den tekniske udvikling er hele tiden i gang – til gavn for dig som forbruger. Skærmene bliver stadigt tyndere, samtidig med at billedkvaliteten bliver skarpere og TV’ets dekorative værdi bliver højere og højere. LED teknologien gjorde i første omgang tynde fladskærme til en mulighed, QLED er en videreudvikling med endnu bedre farvegengivelse. Og senest har Neo-QLED været med til at skubbe yderligere til den udvikling.
Neo-QLED er oftest at findes i mere Premium TV –fra Samsung. Som forbruger får du endnu bedre kontrast mellem lyse og mørke områder.
Mini-LED er det som navnet antyder, mindre LED-dioder. De giver et lysere billede og stærke kontraster. Mini-LED, Qned og Neo-QLED er alle baseret på den samme teknologi.
O-LED er en helt anden teknologi, der har et dybere niveau af sort, som man ikke kan opnå med de andre varianter af LED. O-LED-skærme er som oftest blandt de tyndeste.
Læs mere om paneltyperne her
Hvor stort et TV skal jeg købe?
Du skal selvfølgelig også tænke på, hvor dit TV skal bruges. Samsung har lavet en god guide, der viser den ideelle afstand der skal være mellem dig og dit TV.
Den bedste og mest opslugende visuelle oplevelse får du, når skærmen dækker 40 % af dit synsfelt. Kender du størrelsen på dit TV, er det let at beregne. Man ganger skærmstørrelsen i tommer med 1,2. Resultatet er afstanden i tommer – og det tal skal du så gange med 2,54 for at få målet i centimeter. Hvis din skærm er 75 tommer hedder regnestykket: 75 X 1,2 = 90. De 90 tommer ganger du med 2,54 – og finder ud af, at du skal sidde 2,3 meter fra TV-skærmen.
Guiden giver den rette afstand for de fleste. Men dine behov kan selvfølgelig kan være anderledes. Hvis du elsker at se sport, kan en større skærm give dig en stadionoplevelse, og hvis du elsker at sidde på forreste række i biografen, kan du også få den oplevelse hjem i stuen ved at vælge den størst mulige skærm.
Som tommelfingerregel kan du regne med, at lidt for tæt afstand er bedre end for lang afstand fra skærmen. Nærheden til skærmen giver helt enkelt en større mulighed for fordybelse.
Du kan også have andre forhold med i overvejelserne. Er du på jagt efter husets primære TV eller er det et ekstra til køkkenet eller soveværelset? Har du en særlig indretningsstil eller designsmag, du gerne vil understrege med dit valg af TV? Kan du bedst lide at se sport, film eller dokumentar – eller vil du helst game? Og skal TV’et især bruges i dagslys eller om aftenen? Alle de behov skal afklares, før du kan tage stilling til, præcis hvad du skal købe. Husk, at du altid få gode råd og vejledning hos vores dygtige medarbejdere.