Spring navigationen over
B2B - Mazo - Ejeren af Mazo i en designstol

Computer som bindemiddel

Mazo-designer Magnus Sanglid behersker de digitale værktøjer lige så godt som møbelsnedkerens fysiske værktøjer. En af hans største succeser er brugen af sociale medier i markedsføringen. Dermed kan han sælge mange af sine møbler til singler i New York.

Det er tidlig morgen i Mazos showroom, i indre by i København. Væggene er nymalede i Yves Klein-blå. Gamle klassikere står side om side med nye design. Sofaer, borde, lamper, kopper og vaser. Den gamle TMBO-lænestol, som arkitekt Magnus Læssøe Stephensen tegnede, er selvfølgelig udstillet. For det er arkitektens barnebarn, ingeniør Magnus Stephensen, der sammen med møbeldesigner Magnus Sanglid, startede Mazo tilbage i 2019.

- Vi havde en intention om at lave en virksomhed med udgangspunkt i det, vi kunne, og det, vi havde lært gennem vores erhvervskarriere. Vi ville lave et nyt brand, hvor vi legede mere med farver og tekstiler, et brand der kunne komplimentere de eksisterende brands på markedet. På samme tid ønskede vi at have en god balance i vores privatliv. 

B2B - Mazo - Ejeren af Mazo i en designsofa foran logoet

New York størst

Magnus Sanglid motiveres af sin egen kærlighed til møblerne.

- Når møbler virkelig fungerer, bringer de glæde, varme og kærlighed ind i et hjem.

- Hvad inspirerer dig i dit arbejde?

- At rode i gamle skitser eller at starte ud med en streg – at udvikle et design helt fra bunden af. Jeg har baggrund som både møbelsnedker og møbeldesigner. Og det er vejen frem, helt fra start til slut, som er spændende. 

- Den vigtigste succesfaktor i din branche, hvad er det?

- At vi formår at videreformidle vores passion og får kommunikeret det bredt ud. For os er det alfa og omega, at vi har slutbrugere, der ser muligheder i de design, vi sender ud på markedet.

- Med hvilke værktøjer klarer I dette?

- For at nå ud bredt, men samtidig til specifikke grupper, benytter vi os af digital markedsføring. Vi kan kønsopdele og aldersopdele. For eksempel kan vi rette annoncer specifikt imod voksne, singler i New York. Vi kan se at det virker. I dag er vores største markeder eksportmarkederne. New York er det største.

B2B - Mazo - Ejeren af Mazo i en designsstol med sin PC

Den livsvigtige computer

At nødvendige, men kedelige opgaver kører problemfrit, er helt afgørende for at Magnus Sanglid kan lykkes i sit job. 

- Det betyder at teknik og digitale værktøj fungerer uden obstacles. Det skal være nem adgang til, og nul nedbrud i, det elektroniske.

Hvad er dit vigtigste arbejdsværktøj?

- Det er helt klart min computer. Som møbelsnedker var det sav. Nu, som designer og indehaver, er det computer. Jeg bruger den hele tiden, til at kommunikere, lave billedmateriale, nye designs, sende fakturaer. Computeren får virksomheden til at hænge sammen.

 Er det noget af det du i dag bruger du egentlig kunde klaret dig foruden?

- Jeg kunne tænke mig at være mere analog, men med den fart vi har på, så er det ikke en mulighed.

Undgå afbrydelser med udvidet reklamationsret
B2B - Mazo - Et udvalg af Mazo-møbler og genbrug

Genbrug og hænder

Opstår der tekniske udfordringer, kontakter Magnus Sanglid som regel IT-support.

- Eller jeg konsulterer en internetbrowser, eller lignende, og ser om der er andre som har lignende problemer.

Hvis din telefon går i stykker, hvad gør du?

- Sender den til reparation. Jeg er ikke glad for brug og smid væk.

- Hvordan ser en dag, der I ikke bruger digitale værktøj, ud?

- En dag uden computer vil være en dag, hvor vi skal sætte rammerne for, hvad vi skal lave i den kommende tid, hvor vi sætter en stemning. Da bliver vi nødt til at trække stikket og være fysisk og mentalt til stede.  

Læs mere om reparationer
B2B - Mazo - Mazo-ejeren med sin mobiltelefon

Hvordan holder I orden på digitale værktøj?

- Vi har en OneDrive hvor vi lægger alt op i en sky, endvidere har vi en fildelingstjeneste. Dette er superpraktisk og giver nem adgang hvis vi er ude, eller hvis vi er på kontoret, siger han.

Alligevel findes der noget, som ville gøre designerens hverdag meget nemmere. Og det har ingenting med computere at gøre.

- Flere hænder. Vi er en lille virksomhed. Min plads i virksomheden er med supermange kasketter: Kuratering af nye designs til kollektioner, udstillingsdesigns, salg og markedsføring. Hvis det skulle blive nemmere, måtte det være at jeg kunne fokusere på det jeg er dygtig til, og ikke også alt det, som kun er en nødvendighed.

Hold styr på alt it-udstyr