Randers - Rigshospitalet Randers
”Dagene bliver ofte lange for vores patienter, og derfor er det vigtigt med noget adspredelse. Mange er ældre og svagtseende og derfor skal tv-skærmene være af en vis kvalitet, for at de kan se noget.”
Heidi Kvist, Patientassistent Rigshospitalet Randers
Nye tv-skærme til medicinsk afdeling
Elgiganten donerer 11 moderne Philips fladskærms-tv til medicinsk afdeling på Rigshospitalet i Randers.
Elgiganten erstatter gamle tv med nye
Patienterne på Medicinsk Sengeafsnit på Rigshospitalet i Randers er ofte sengeliggende og indlagt i lang tid ad gangen. Derfor betyder et ordentligt tv meget for afdelingens patienter. Elgiganten i Randers sørgede derfor for at erstatte afdelingens gamle tv med 11 nye og moderne fladskærms-tv til patientstuerne.
Heidi Kvist, patientassistent, fortæller: ”Dagene bliver ofte lange for vores patienter, og derfor er det vigtigt med noget adspredelse. Mange er ældre og svagtseende, og derfor skal tv-skærmene være af en vis kvalitet, for at de kan se noget.”
Vi ønsker at gøre en forskel
Varehuschef Prakash Indrasenan fra Elgiganten i Randers fortæller om glæden ved at donere nye tv-skærme til afdelingen: ”Mange af patienterne er jo gamle og sengeliggende. Jeg tog derfor kontakt til vores administrerende direktør og spurgte, om det ikke var muligt at donere nogle tv til afdelingen. Han sagde hurtigt ja, og vi kunne derfor hjælpe afdelingen med 11 nye apparater. Jeg er simpelthen så glad for at kunne hjælpe andre og gøre en forskel.”