Spring navigationen over
Far og datter tager kage ud af ovn

Hvilke fordele får du med en dampovn?

Søger du en ovn, hvor du kan lave lækker og saftig mad, og som bevarer madens farve, konsistens og næringsstoffer? Så skal du kigge efter en dampovn eller en ovn med dampfunktion.

En ovn med dampfunktion giver dig mange fordele, når du ønsker at tilberede sund og velsmagende mad. Når du bruger damp, bliver maden varmebehandlet på en skånsom måde, hvilket medfører, at maden bevarer sin farve, konsistens og vigtige næringsstoffer.

Tilførsel af damp er også perfekt, når du vil optø eller opvarme din mad, når dejen skal hæve, eller du tilbereder med sous vide-metoden. Prøv en ovn med 100 % damp og PulseSteam.

Kvinde laver ovnbagt laks

Derfor bliver maden bedst i en dampovn

Ved udelukkende at bruge damp opnår du perfekte resultater, når du tilbereder fisk, ris og grøntsager. Dampovnen holder en lav temperatur, mellem 40 og 100 grader, og resultatet er både saftigt og nærende. 100 procent damp er perfekt til retter, der skal behandles skånsomt, såsom risotto, crème brûlée eller dumplings. Den er også perfekt til hævning af en gærdej.

Med en dampovn kan du også lave mad med sous vide-metoden. Her pakkes ingredienserne i vakuumforseglede poser og tilberedes i rigtig lang tid ved lav temperatur. Med dampfunktionen kan ovnen holde en nøjagtig temperatur i op til 10 timer, hvilket giver et perfekt og velsmagende resultat.

Du kan også vælge at bruge en kombination af 50 % damp og 50 % varmluft. Det er fx perfekt til at opvarme madrester, og du undgår, at maden bliver kedelig at se på og tør at tygge i.

Kød eller kylling bliver bedst, hvis du bruger 25 % damp og 75 % varmluft. Det giver saftigt kød med en sprød og lækker overflade. Denne indstilling er også perfekt, når du bager brød og kager.