Spring navigationen over
Kvinde laver mad i køkken med et køleskab og et fryseskab i baggrunden

Hvorfor købe en fryser med automatisk afrimning?

Det er kedeligt og besværligt at afrime en fryser. Her er fryserne, der klarer arbejdet for dig.

I en traditionel fryser vil der med tiden samle sig et lag rim og is. Tykkelsen på laget vil afhænge af, hvor ny fryseren er, hvor god den er til at modstå at rime til, hvordan den har været benyttet, og hvor lang tid siden, den er blevet afrimet.

En hånd med handsker på, der åbner en frossen fryseskuffe

Der er to grunde til, at det er vigtigt at afrime fryseren:

  • Hvis der er meget is i fryseren, er temperaturen forskellig i forskellige områder af fryseren, hvilket har konsekvenser for madens holdbarhed
  • En fryser eller et frysekøleskab med et tykt lag rim bruger mere energi

Hvor tit, du skal afrime er forskelligt fra fryser til fryser, men det er oftest nødvendigt mindst et par gange om året. Det gælder dog ikke, hvis du har et fryseskab med automatisk afrimning.

Afrimning af fryser
Tre plastikposer med frosne grøntsager i en fryser

NoFrost gør arbejdet for dig

Frysere med FrostFree- og NoFrost-funktion bruger en teknologi, der sikrer, at der ikke opstår rim i din fryser, og derfor behøver du ikke afrime den. Det virker ved, at fryseren har fordamperen siddende udenfor fryserummet med en indbygget varmefunktion, der opvarmer fordamperen cirka fire gange dagligt. Denne opvarmning afiser fordamperen. Det betyder, at du ikke skal afrime fryseren. En ventilator i fryseren sørger for, at den indvendige luft altid er i bevægelse, så rim og is ikke klæber til maden eller siderne.

Lille dreng, som kigger ind i en fryser

Afrimning i begrænset omfang

Der findes også frysere med Low Frost- eller Smart Frost-teknologi. Denne teknologi sikrer, at du ikke behøver at afrime lige så tit som med en almindelig fryser. En almindelig fryser bør afrimes mindst fire gange om året, mens en fryser med Low Frost/Smart Frost kun skal afrimes en gang om året. I sådan en fryser sidder fordamperen uden for frostrummet, så der dannes meget mindre is sammenlignet med en traditionel fryser, fordi den varme luft ikke kommer i direkte kontakt med kølerørene.

Forskellen mellem Low Frost og No Frost

Få mere at vide