Spring navigationen over

Mød en af vores køkkenspecialister

Book møde
Mørkegråt Epoq køkken set fra siden

Sommerhuskøkken: Sådan får du et flot og praktisk køkken til dit sommerhus

Med smarte løsninger og fleksible skuffer og skabe kan du udnytte hver en centimenter i køkkenet. Køkkenet i et sommerhus skal være både hyggeligt og praktisk, og det skal være nemt at holde rent for alle, der bruger huset.

Lysegråt EPOQ Heritage-køkken med træfarvede bordplader og hvidevarer i et åbent køkkenmiljø

Find din egen køkkenstil

Takket være det store udvalg af fronter og farver er det nemt at tilpasse Epoq-køkkenet til din stil og pengepung. De fleste vælger glatte fronter og vil gerne have en synlig træstruktur.

  • Trend- og Edge-serierne er meget populære valg til sommerhusets køkken. For tiden er der mange, der gerne vil have mørke køkkener, og gerne i jordfarver.
  • Stilvalget afhænger også af, om huset ligger midt i skoven eller ved havet, og om sommerhuset er gammelt eller nyt. Vi foreslår, at man vælger en farve, der passer til det omgivende miljø, så elementer fra naturen afspejles i indretningen.
  • Ved havet er det rart med lyse, kølige toner eller hvidt, mens det i skoven kan være rart med mørkegrønt.
Åbne skuffer i Epoq køkken set fra siden

Få plads til det hele

  • Vælg en stor og komfortabel spiseplads, hvis I ofte er mange i sommerhuset
  • Prioriter store arbejdsområder, hvis du elsker at lave mad
  • Vælg skuffer i stedet for skabe for at få et større overblik
  • Vælg skabe, der går helt op til loftet for at få mere opbevaringsplads
Mørkegråt Epoq køkken og dør
Vælg de rigtige materialer

Helhedsindtrykket og holdbarheden af køkkenet afhænger i høj grad af, hvilke materialer du vælger.

Det er en god idé at benytte naturlige elementer som træ og sten, uanset om man går efter det ægte materiale eller en efterligning.

Når det kommer til køkkenets bordplade, anbefaler vi dog laminat frem for træ – både på grund af den nemme vedligeholdelse og holdbarheden. Et sommerhus udsættes ofte for store temperaturforskelle, og det er ikke godt for træet.

Ønsker du naturmaterialer, kan du i stedet vælge en stenbordplade, der er så godt som vedligeholdelsesfri – eller vælg laminat med træstruktur.

Se alle bordplader her

Integreret kogeplade med emhætte i Epoq køkken
Hvidevarer til sommerhuset

Hos Elgiganten finder du et bredt udvalg af hårde hvidevarer til dit nye Epoq-køkken. De fås både i standardstørrelser og i smallere udgaver – f.eks. en opvaskemaskine.

Før i tiden var det mere almindeligt at vælge mindre størrelser hvidevarer til et sommerhus, men vi anbefaler at vælge standardudgaverne. Der er ofte trængsel og mange mennesker i et sommerhus, så det er rart med en rummelig ovn og opvaskemaskine. Derudover er der et større udvalg i de almindelige størrelser.

De mindre udgaver i 50 cm bredde kan heller ikke integreres i køkkenet på samme måde, da de normalt er fritstående. Dermed får du ikke det stilrene udtryk, som mange søger.

Og har du et sommerhus uden strøm, så har Elgiganten både ovne og køleskabe, der kører på gas.

Guide til integrerede hvidevarer finder du her!

Mørkegråt Epoq køkken med håndvask og kaffemaskine
Dit helt personlige køkken

Ethvert drømmekøkken starter med en tegnetime. Du vælger selv, om du vil bestille køkkenet i din lokale Elgiganten-butik – eller den som ligger tættest på dit sommerhus.

Vi tilbyder også online tegnetimer. Når køkkenet er planlagt, er det bare at vente på leveringen.

Husk at gå i gang i god tid. Leveringen kan tage mellem 4 og 8 uger – afhængigt af, om fronterne er en bestillingsvare og hvilken bordplade, du ønsker.

Kan køkkenet leveres overalt?

Så længe der er fast vej hele vejen til sommerhuset, er det ikke noget problem at bestille både levering og montering af det nye køkken.

Er der derimod ikke fast vej, skal du selv stå for det sidste stykke frem til huset. Bemærk dog, at det fladpakkede køkken ikke er emballeret til at blive opbevaret udendørs, så du skal hurtigst muligt flytte delene til et sikkert og tørt sted.

Tip! Skal du selv montere køkkenet, anbefaler vi at vælge vores Click-løsninger. De er nemme at samle, og uden alle skruerne går det hele meget hurtigere.

TIP!

Leveringstiden kan forkortes ved at vælge en standardstørrelse på bordpladen. Det kan du roligt gøre, hvis plantegningen over køkkenet er enkel, og det ikke er så vigtigt med en underlimet vask. Så er leveringstiden kun 3-4 uger.