Spring navigationen over

Julehjælp og Skolestarthjælp

Julehjælp og skolestarthjælp header (1)

Julehjælp og Skolestarthjælp

I Elgiganten mener vi, at alle børn fortjener lige muligheder. Derfor har vi i mere end 10 år samarbejdet med Dansk Folkehjælp om at hjælpe udsatte børnefamilier. På denne side kan du læse mere om hvorfor, og hvordan vi arbejder for at mindske ulighed blandt børn.

DSC_3775_1 (1)

Julehjælp

Julen er ikke en glædens tid for alle. Tusindvis af børn i Danmark går hvert år en usikker tid i møde uden udsigt til hverken juletræ, julemad eller julegaver. Det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor har vi i mere end 10 år samarbejdet med Dansk Folkehjælp og Ekstrabladet, om at samle penge ind til Julehjælp, der bliver uddelt til udsatte børnefamilier i Danmark. Julehjælp har til formål at mindske ulighed og sørge for, at alle børn får en god jul.

Elgigantens indsamling til Julehjælp finder sted hvert år i november og december. Alle vores varehuse samler penge ind fra 1. november til 23. december.

Hvert år afholdes et fundraisingevent. Her deltager vores adm. direktør, Peder Stedal, sammen med andre erhvervsdrivende for at samle ind til det gode formål.

Elgiganten hjælper med at samle 24.041.723 kr. ind til Julehjælp.

I 2023 oplevede Dansk Folkehjælp for fjerde år i træk et rekordstort ansøgertal til Julehjælp. 21.544 børnefamilier havde søgt om hjælp til juletræ, julemad og gaver, hvilket er 2.500 flere end sidste år. Noget, der ifølge Dansk Folkehjælp vidner om et permanent fattigdomsproblem i Danmark.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, glæder sig derfor over det rekordstore indsamlingsbeløb: ”Vi har igen i år oplevet en stigning i antallet af ansøgere til Julehjælp, hvilket understreger sagens vigtighed. Vi mener, at alle børn fortjener en god jul, og derfor er jeg virkelig glad for at se, at så mange har støttet op om initiativet igen i år. Det betyder, at vi i år har været med til at sikre 13.273 familier og i alt 23.946 børn en god jul med juletræ, -mad og gaver – nøjagtig som en jul bør være.”

Den 30. november afholdte Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet en liveindsamling til fordel for Julehjælp. Her samledes erhvervsfolk fra hele Danmark, heriblandt Peder Stedal, for at aktivere deres netværk. De satte ny rekord på Julehjælpens største indsamlingsdag: ”I 13 år har vi støttet Julehjælp og deltaget i liveindsamlingen. Det er altid en hektisk dag, hvor vi gør vores ypperste for at samle så meget ind som muligt. I år kan vi med stolthed sige, at vi på bare én time nåede at indsamle 17,5 mio. kr.,” fortæller Peder Stedal.

Skolestarthjælp

Hvert år har 65.000 børn i Danmark deres første skoledag. Den første side i skolelivets bog skrives denne dag og vil være et velskrevet minde for livet. For de fleste. Desværre er dagen for mange udsatte børn, og deres forældre, ikke en dag man glæder sig til.

Alle fortjener en god skolestart

Skolestarthjælp er et initiativ målrettet familier, som ikke har råd til at give deres børn en skolestart med ny skoletaske, penalhus, og hvad der ellers hører til. Skolestarthjælp er startet op i samarbejde med Dansk Folkehjælp, et samarbejde, der bygger på et initiativ om at hjælpe Danmarks fattigste og mest udsatte børn med at få en god og værdig start på deres skoleliv og uddannelse.

Stigende behov for hjælp

Initiativet startede i 2020, hvor Elgiganten gav et tilskud til indkøb af tablets til de i alt 600 familier, som modtog Skolestarthjælp. Siden da har Dansk Folkehjælp oplevet en stigning i antallet af ansøgere, og i 2023 kunne 1.300  børn se frem til en skolestart med nyt skoleudstyr og tøj.

Læs mere om Skolestarthjælp og støt her.

POULER~1

”Alting er jo bare blevet så dyrt, så hvis jeg ikke havde fået Skolestarthjælp, så ville jeg jo ikke kunne have givet det samme til Alexander, som alle de andre børn får til deres skolestart. Og det ville jeg have haft det rigtig dårligt med. For så var der jo også en stor risiko for, at han ville blive holdt udenfor.
Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal udtrykke det, men alle dem, der støtter Skolestarthjælp skal vide, at det jo er en kæmpestor hjælp. Og den hjælp, de giver, den bringes jo ud til alle os andre. Det er så dejligt, at nogen tænker på os.”


Poul Erik, far til Alexander