Elgigantens MagasinRengøring - guider og artiklerStøvsuger - guides og artiklerLedningsfri støvsugere til erhverv
Ledningsfri støvsugere til erhverv
Batteridrevne og ledningsfri støvsugere er det smarte valg til let rengøring i din virksomhed, daginstitutionen, mindre kantiner eller sågar frisørsaloner. Ergonomisk design og let i vægt – håndholdte og ledningsfri støvsugere er lette at bruge og står altid klar til at blive brugt.
Ledningsfri støvsugere kan bruges stort set over det hele og vil derfor være et alsidigt alternativ til let rengøring på arbejdspladsen, hvor et møderum, køkken- eller kontorområde lige skal have en hurtig opfrisker. Støvsugerne er også kraftige nok til daglig rengøring, og sugeevnen på flere af de nyeste modeller kan endda konkurrere med traditionelle støvsugere.
Rækkevidde, batteritid og holdbarhed
Rækkevidden af en ledningsfri støvsuger afhænger af det underlag, du støvsuger, mængden og typen af snavs, og hvor meget effekt du bruger. En stor fordel ved en ledningsfri støvsuger er, at den gør rengøringen mere fleksibel, og hvis du vælger en lavere hastighed, bruger du mindre energi og får batteriet til at holde længere. Derfor kommer du længst ved at afpasse effekten efter forholdene i stedet for bare at skrue op på maksimal effekt, som mange gør med almindelige støvsugere.
Batteritiden for en ledningsfri støvsuger afhænger af, hvilken hastighed du bruger den på. På papiret har de typisk en kapacitet på 15 minutter ved maksimal effekt og op til 60 minutter ved lav hastighed. For eksempel giver Philips SpeedPro Max op til 60 minutters brug på en enkelt opladning.