Spring navigationen over

ØGET SIKKERHED: Beskyt din virksomhed mod svindelforsøg

Svindelforsøg er blevet en stadig mere udbredt udfordring for virksomheder i vores digitale samfund. Uanset om der er tale cyberangreb, falske fakturaer eller sofistikerede phishingforsøg, leder svindlere konstant efter nye metoder til at udnytte sårbarheder i virksomheder. Nedenfor finder du information om forskellige typer svindelmetoder rettet mod erhvervslivet. Få mere at vide om, hvordan man genkender dem, og hvilke foranstaltninger der bør tages for at beskytte organisationen mod sådanne trusler. Ved at øge bevidstheden om forsøg på svindel kan vi alle være med til at reducere risikoen for at blive offer for svindel.

Tips til sikker online-shopping: Gør dine konti sikre med gode adgangskoder

I en digital tidsalder, hvor meget af vores liv foregår online, er det vigtigere end nogensinde før at beskytte vores konti med stærke adgangskoder. Det gælder især for nethandel, hvor der ofte er tale om følsomme oplysninger som betalingsoplysninger.

Hvorfor er stærke adgangskoder vigtige?

Adgangskoder fungerer som den første forsvarslinje til at beskytte en given onlinekonto. Svage adgangskoder kan nemt knækkes, og brug af den samme adgangskode på flere websteder øger risikoen markant. Hackere indsamler ofte almindelige adgangskoder og prøver dem på forskellige konti, hvilket kan føre til, at én lækket konto giver adgang til flere.

Sådan opretter du stærke adgangskoder

En stærk adgangskode skal være lang og kompleks og bestå af en blanding af bogstaver, tal og specialtegn. For eksempel: Ad$!17#¤rO Ple,()!#?-ZCWEerg?. For mange kan sådanne adgangskoder være svære at huske. Alternativt kan en adgangsfrase eller en sætning være lettere at huske og sikre på samme tid.

Hvordan beskytter du dig selv yderligere?

Adgangskoder alene er ikke altid en tilstrækkelig beskyttelsesforanstaltning. Kodeord i kombination med noget andet er derfor at foretrække. Det betyder, at du udover adgangskoden også skal bekræfte din identitet med andre oplysninger. Fysiske sikkerhedsnøgler, sikkerhedschips eller mobilapps, der opretter engangskoder, er eksempler på dette. Dette kaldes også 2-faktor-login eller totrinsbekræftelse. Denne foranstaltning giver et ekstra lag af sikkerhed og gør det sværere for uvedkommende at få uautoriseret adgang til virksomhedens konti. Sikkerheden øges betydeligt, og det anbefales, at du aktiverer totrinsbekræftelse, dér hvor det tilbydes.

Sådan kan du kan forbedre din virksomheds sikkerhed gennem gode adgangskoderutiner:

  • Lav retningslinjer for opdatering af adgangskode: Tilskynd dine ansatte til regelmæssigt at ændre deres adgangskoder, f.eks. hver 3.-6. måned. Dette reducerer risikoen for, at gamle, kompromitterede adgangskoder bliver misbrugt.
  • Automatisér påmindelser: Brug værktøjer, der automatisk minder medarbejderne om at opdatere deres adgangskoder. Dette kan gøres gennem it-systemer eller adgangskodeadministratorer.
  • Unikke adgangskoder: Tilskynd medarbejderne til at bruge en unik adgangskode til hver tjeneste.
  • Password Manager-programmer: Råd dine medarbejdere om at bruge en password manager til at generere og gemme komplekse adgangskoder.
  • Totrinsbekræftelse: Aktivér totrinsbekræftelse, hvor det er muligt - det giver ekstra sikkerhed.
  • Skift standardadgangskode: Når du køber nye produkter, skal du straks ændre standardadgangskoden på de nye produkter.
  • Hold øje med lækkede adgangskoder: Brug tjenester som haveibeenpwned.com til at kontrollere, om brugernavne og adgangskoder er blevet kompromitteret.

Få mere information på sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed står bag.

Phishing

Phishing er en anden form for internetsvindel, hvor kriminelle udgiver sig for at være velkendte organisationer eller virksomheder, herunder Elgiganten. De bruger sms'er, mails, reklamer eller andre metoder til at indhente følsomme oplysninger. Indholdet i phishing-beskederne kan være alt fra konkurrencer og undersøgelser, hvor du har mulighed for at få produkter, til eksklusiv adgang til nye produkter eller lanceringer. Ofte er der også et tidsaspekt involveret, hvor du som kunde bliver bedt om at handle hurtigt for at sikre dig en præmie.

Hvis en medarbejder har indtastet kortoplysninger eller andre personlige oplysninger i mistænkelige mails, skal du kontakte din virksomheds bank og politiet.

Gode ​​råd til bedre sikkerhed

  • Gennemfør sikkerhedsoplæring: Oplæring af ansatte er en af ​​de bedste måder at forbedre sikkerheden på. Regelmæssig oplæring kan hjælpe medarbejderne med at genkende phishingforsøg og andre svindelmetoder.
  • Simulér phishing-angreb: Kør simulerede phishing-angreb for at teste og forbedre de ansattes evne til at identificere og rapportere mistænkelige mails.
  • Brug sikkerhedssoftware: Installér og opdatér antivirus- og anti-malware-software på alle enheder. Så er du bedre beskyttet mod malware, der kan stjæle eller ødelægge data.
  • Gør netværk sikre: Brug VPN'er til at beskytte data sendt via offentlige eller usikrede netværk. Sørg også for, at alle trådløse netværk er sikret med stærke adgangskoder og kryptering.
  • Overvej professionelle laptops frem for laptops til private forbrugere: Professionelle arbejdscomputere har ofte et højere sikkerhedsniveau end almindelige PC'er, idet de har mere  avanceret hardwaresikkerhed såsom TPM, robuste BIOS/UEFI-sikkerhedsforanstaltninger og understøttelse af administrationsværktøjer. De kommer også ofte med sikkerhedscertificeringer, allerede installerede sikkerhedsløsninger og længere supportperioder for opdateringer. Disse funktioner gør dem bedre egnet til at opfylde virksomhedernes behov, når det kommer til datasikkerhed.

Falske beskeder med Elgiganten som afsender

Desværre oplever vi, at der er falske tilbud, mails, sms'er og konkurrencer på sociale medier, hvor det ser ud til, at Elgiganten er afsender, eller at vores logo bruges forkert. Disse phishing-mails sendes tilfældigt til mailadresser fundet på nettet, og de har intet med Elgigantens kundedatabase at gøre. Vi beder aldrig om personlige oplysninger, såsom kreditkortnumre eller CPR-numre, via mail, og vi beder dig heller aldrig om at betale for at gøre krav på en præmie eller pakke. Du finder alle vores aktive konkurrencer og tilbud på vores hjemmeside eller på vores Facebook- eller Instagram-side.

Hvordan genkender du en falsk besked?

For at gøre det nemmere for dig at se, om en besked er falsk eller ej, kan du bruge denne tjekliste. Den generelle regel er, at hvis noget virker for godt til at være sandt, er det sandsynligvis det.

  • Du skal betale for at få en præmie eller for at hente en pakke med posten.
  • Du modtager en besked om afhentning uden at have bestilt noget.
  • Afsender anmoder om kortoplysninger.
  • Du udsættes for tidspres, ofte i form af et ur, der tæller ned.
  • Afsenderadressen ser mystisk ud.
  • Konkurrencen eller tilbuddet kan ikke findes på virksomhedens officielle sider.

Desværre er det meget vanskeligt at spore og forhindre sådanne svindelforsøg. Elgiganten har på sin side dialog med myndighederne omkring efterforskningen af ​​forsøg på bedrageri.

Sådan kommunikerer Elgiganten:

Al mail-kommunikation fra Elgiganten kommer fra følgende e-mailadresser:

  • Vores nyhedsbrev sendes fra elgiganten@email.elgiganten.dk
  • Vores elektroniske kvitteringer sendes fra noreply@elgiganten.dk
  • Alle links på beskeder er knyttet til en URL, der starter med https://www.elgiganten.dk/ eller et link til vores officielle Facebook-sider
  • Vi beder aldrig om personlige oplysninger, såsom kreditkortnumre eller cpr-numre, via e-mail.
  • Vi beder dig aldrig om at betale noget for at gøre krav på din præmie
  • Du finder alle vores aktive konkurrencer og tilbud på vores hjemmeside eller på vores oficelle konti på sociale medier