Spring navigationen over
MDA-Fridges-Gravid kvinde og lille pige i et køkken

Køleskabsguide: Hvad skal du tænke på når du køber nyt køleskab?

Det er ikke nemt at finde det helt perfekte køleskab. Udvalget er stort, og der er mange muligheder. Overvej, hvad du eller din familie har brug for – og plads til – før du beslutter dig. Denne oversigt kan hjælpe dig.

Illustration af åbent køleskab med varer i

Overvej dette, før du køber køleskab

  • Kapacitet: Noget af det vigtigste, når du vælger nyt køleskab, er, hvor meget plads I har brug for. Her er tommelfingerreglen:
    • 1 person: 100 liter
    • 2 personer: 150-200 liter
    • 3 personer: 200-250 liter
    • 4 personer: 250-300 liter
    • + 5 personer: +300 liter
  • Energi: Dette er vigtigt både for miljøet og din tegnebog. Energimærket viser hvor effektivt køleskabet er, på en skala fra A til G. De mest energieffektive modeller er mærket med A.
  • Funktioner: I dag findes der en masse smarte funktioner i køleskabe. Der er teknologi, der forlænger madens holdbarhed, touchskærme, stemmestyring og kameraer, så du kan tjekke køleskabets indhold, mens du er ude at handle. Og så er der vanddispensere og isterningmaskiner. Hvad er vigtigt for jer?
  • Garantier: Kontroller altid garantien på køleskabet. Der kan være store forskelle mellem de forskellige mærker. Samsung og nogle af Whirlpools og LGs køleskabe, har for eksempel ud over 5 års garanti også 10 års garanti på kompressoren. Disse ekstra garantier er rare at have, hvis kompressoren skulle svigte efter fx 7 år.
  • Støjniveau: Dette er nok ikke noget, du tænker så meget på, når du køber et køleskab, men det kan du hurtigt fortryde. Man tilbringer meget tid i køkkenet, og det er rart at slippe for et summende og støjende køleskab. Støjniveauet bør ikke være meget over 40 decibel.
  • Prisen: Prisen hænger tit sammen med kvalitet og lang levetid. Se efter de gode tilbud! Husk også, at de dyrere modeller ofte er mere energieffektive – og dermed billigere i strøm.
  • Anmeldelser: Læs om de forskellige modeller, snak med andre – og læs kundeanmeldelser online.

Få hjælp til at finde den perfekte fryser og køleskab

Vi ved, at det kan være svært at finde ud af, hvilken slags fryser eller køleskab, der passer perfekt til dig og dine behov. Der er så mange modeller og funktioner at vælge imellem.

Men du behøver ikke at bekymre sig om dette! I vores store udvalg af frysere og køleskabe vil du helt sikkert kunne finde noget, der passer til dig.