Ovne med indbygget stegetermometer
Hvis du har en ovn med indbygget stegetermometer, tilberedes kødet, lige som du vil have det, uden at du konstant skal holde øje med tiden og temperaturen
Hver gang vi steger et stort stykke kød i ovnen, er spørgsmålet: Hvordan ved vi, om kødet har fået nok? Hvis du tager det ud for tidligt, er det råt indeni. Og hvis du lader det få for længe, er det endnu værre - kødet er blevet tørt og kedeligt.
For selvom en opskrift næsten altid oplyser en stegetid, kan tiden afhænge meget af, hvilken ovn du har samt kødstykkets størrelse og form.
Smart med stegetermometer
Løsningen er at bruge et stegetermometer. Så behøver du ikke gætte, om kødet er færdigt, og med lidt øvelse kan stegen blive perfekt hver gang.
Men - hvis du bruger et almindeligt ’løst’ stegetermometer, skal du stadig hen til ovnen for at se, hvor mange grader kødet er kommet op på.
Med et digitalt stegetermometer, der er integreret i ovnen, undgår du alt dette. Du indstiller stegetermometeret til den ønskede kernetemperatur, og når den er nået, slukker ovnen. Derudover giver ovnen et signal om, at kødet er færdigt.
Sådan bruges det
Et integreret termometer består af et temperaturspyd, som du stikker ned i den tykkeste del af kødet. Temperaturspyddet er indvendigt forbundet til ovnen med en ledning.
Ved hjælp af displayet på ovnen kan du angive, hvor mange grader kødets kernetemperatur skal være på. I displayet kan du så se, hvordan kernetemperaturen i kødet konstant stiger – uden at du behøver åbne ovnlågen.
Det er noget mere praktisk end et almindeligt, analogt stegetermometer, hvor du må åbne ovnlågen igen og igen, og måske tage bagepladen ud, for at kontrollere temperaturen.
Som regel er der også andre ting end kødet, der skal tilberedes til dagens middag. Og netop fordi det er så nemt at holde styr på kernetemperaturen, har du en god ide om, hvornår kartoflerne skal sættes over.
Er der nogen ulemper?
Da stegetermometeret er fastgjort til selve ovnen, skal du huske at tage det ud af kødstykket, hvis du skal fjerne kødfadet, for eksempel hvis du vil tage kødsaft af til at lave sauce af. Husk at stegetermometeret kan være meget varmt, så tag om det med en klud.
Hvilke ovne har indbygget stegetermometer?
Tidligere var det kun de dyreste modeller, der havde indbygget stegetermometer, men nu fås de også på billigere ovne. Elgiganten sælger både fritstående og indbyggede ovne med indbygget stegetermometer.
Anbefalede produkter: