Opret erhvervskonto og få masser af fordele - klik her

Spring navigationen over

Guide: Hvilke hovedtelefoner skal du købe?

I denne guide får du hjælp til at vælge de rette hovedtelefoner. Vi forklarer, hvad forskellen på in-ear, on-ear og around-ear hovedtelefoner er, hvad der adskiller trådløse fra helt trådløse hovedtelefoner, og vi giver dig tips om de forskellige funktioner, du har behov for til træning, gaming og på rejsen.

Se også vores guide: Høretelefoner til børn

Billede af støjdæmpende headset på en kvinde og en mand

Støjdæmpning

Hovedtelefoner med støjreduktion holder støj fra omverdenen ude, så du uforstyrret kan høre din musik. Hovedtelefoner med støjdæmpning findes både som aktive og passive modeller. Hovedtelefoner med aktiv støjdæmpning, også kaldet ANC, har en indbygget mikrofon, der måler støjniveauet rundt omkring dig og derefter udsender modsignaler, som neutraliserer denne. Denne funktion er specielt effektiv på fly- og togrejser, hvor konstante lyde med lav frekvens holdes ude. Passive modeller udsender ikke modsignaler, men hindrer indkommende støj ved at have en solid, lyddæmpende konstruktion med god pasform.