Elgiganten er samarbejdspartner i moderne bofællesskabskoncept
Plushusene er etableret med visionen om at skabe et unikt koncept for boligudlejning. Med et fokus på at skabe bofællesskaber på tværs af generationer, og samtidigt respektere behovet for privatliv, rummer Plushusene alt det gode, man kender fra traditionelle bofællesskaber tilpasset det moderne menneskes behov og ønsker.
Grundtanken bag konceptet
Plushusene tilgodeser, at mennesker har individuelle sociale behov. Derfor har bofællesskaberne masser af aktivitetstilbud - og mulighed for at trække sig tilbage i den private lejebolig. Hvert bofællesskab har en fast tilknyttet vært, som sikrer et bredt tilbud af arrangementer og supporterer beboerinitiativer, der skaber sociale relationer mellem beboerne.
Bofællesskaberne, der er placeret i både Jylland og på Sjælland, danner et grønt kvarter med moderne rækkehuse og lejligheder. Derudover har hvert bofællesskab fællesområder såsom gårdrum, nyttehaver og et fælleshus med bl.a. gæsteværelser, fitness, værksted og spisesal. Det betyder er, at Plushusenes beboere måske kan have lidt færre kvadratmeter i boligen, fordi fælleshuset kan fungere som forlængelse af boligen.
Konceptet er designet ud fra to primære grupper nemlig børnefamilier og aktive voksne 55+.
”Børnene har kort efter, at vi flyttede hertil lært folk at kende, og alle siger hej. Det synes de er hyggeligt. Man får hurtigt et stærkt tilhørsforhold. Der er aldrig helt lukket og slukket men altid liv og en eller anden form for bevægelse. Det er små ting, som giver en helt særlig stemning. Det er trygt og hyggeligt.
Min underbo er den ældre generation og har mange historier fra sit liv. Det kan altså noget. Det tanker mig op at høre om andre menneskers liv. Og så ved de ældre jo også alt om, hvad jeg skal putte i saucen, hvis den skal smage af noget.”- Wendy, beboer i Plushusene.
Fokus på livskvalitet og bæredygtighed
Målet med Plushusene er at skabe øget livsglæde og høj livskvalitet for beboerne. Det har derfor været helt essentielt for Plushusene at vælge den rigtige pakke af hårde-/hvidevarer til boligerne. I samarbejde med Elgiganten, har Plushusene derfor gennemgået en lang proces for at sammensætte produkter, der lever op til moderne krav om brugerfleksibilitet, brugervenlighed og optimal funktion ved lavest mulige ressourceforbrug. En vigtig parameter i udvælgelsen har været, at producenten efterlever krav og arbejder med miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og indkøb. I samarbejde med EcoVadis vurderer Elgiganten virksomhedens leverandører ud fra ovenstående parametre. På baggrund af disse vurderinger har Plushusene valgt en serie hårde-/hvidevarer fra en leverandør med den højeste EcoVadis-score.
Læs mere om Plushusene her.