Mød en af vores køkkenspecialister
Et køkken i Japandi-stil
Japandi er en interiørtrend, der er populær verden over. Interiørdesigner hos Epoq, Ingvill Greve Hermansen, giver dig sine tips til, hvordan du får denne stil i dit køkken.
Ingvill Hermansen, Interior Designer Lead hos Epoq
– Japandi-stilen har i mange år været omtalt som en interiørtrend. Både i Japan og Norden lægges der vægt på hjemmets ro, funktionelt design, naturlige materialer, god kvalitet, rene linjer og en balance mellem rummets elementer. Uanset hvilke farver du vælger, er helhedsindtrykket altid dæmpet og gennemtænkt, fortæller Ingvill Greve Hermansen, Interior Design Lead hos Epoq.
Har du hørt om Japandi-stilen? Interiørstilen henter det bedste fra japansk og skandinavisk stil. Her får du minimalisme, funktion og varme i skøn harmoni. Selvom stilen er blevet utrolig populær de seneste år, er den også tidløs.
Netop kombinationen af funktionelt design, harmoni og kvalitet betyder, at stilen passer perfekt til køkkenet. Derfor giver interiørdesigneren dig sine bedste tips til, hvordan du kan skabe et Epoq-køkken i Japandi-stil, der passer ind i din bolig:
Japandi-stilen og din bolig
Vær konsekvent i dit materialevalg, og fokusér på den røde tråd i indretningen. Det kan du gøre ved at lade materialer og farver gå igen flere steder.
Hvis du har plads, kan du fx flytte sofaen ud fra væggen og placere møbler frit i rummet.
Tænk “jordnært” ved at vælge lave møbler, lade lamperne hænge lavt og vælge enkelte elementer i rummet i en overdimensioneret størrelse, fx en rispapirlampe i loftet og en stor plante på gulvet.
Hvilke køkkenserier fra Epoq passer til Japandi-stilen?
Vi har en række serier, der passer til stilen. Farverne greige, warm white, soft beige og sand i serien Trend er gode, tidstypiske valg, hvis du ønsker en tone-i-tone palet, hvor køkkenet glider ind i omgivelserne.
Du kan også vælge mellem træ i fire forskellige toner i serien Edge for at skabe en vellykket Japandi-stil i boligen. Du kan matche træfronterne med overskabe i en neutral Trend-farve eller skabe spændende strukturer og bryde op med vertikale linjer i lys eller mørk eg med fronten Pillar.
Går du efter et rendyrket minimalistisk look, kan du vælge et strømlinet design ved at tilføre horisontale lameller med fronten Lamella.
Hvilke materialer passer til?
Vælger du et køkken i lyst træ, vil stilen opleves mere typisk skandinavisk. Vælger du mørkt træ, vil stilen opleves endnu mere elegant mod den japanske stil. Lakerede fronter i neutrale toner skaber en beroligende effekt.
Hvilken bordplade passer til?
En mat bordplade i stenmønster giver stilen et råt udtryk. Vælg gerne en tynd bordplade, der giver et elegant udtryk.
Hos os finder du bordplader med et bredt udvalg af mønstre i forskellige materialer – alt fra natursten til realistiske imitationer i laminat. Der er en stor chance for, at du finder noget, der passer både din smag og dit budget.
Hvilke detaljer bør du vælge?
Læg vægt på organiske og naturlige materialer som træ, sten, papir, bomuld, hør og rattan.
Sorte detaljer i fx greb gør stilen mere stram, og messing i enkelte detaljer tilfører en ekstra dimension af elegance.
Dette kendetegner Japandi-stilen:
- Minimalisme og funktionalisme i harmonisk samspil. Rene linjer, holdbart håndværk og organiske former, der bryder op. Leg med strukturer og forskellige teksturer, der tilfører varme til interiøret.
- En åben planløsning giver en god rumfølelse. Rummene er ofte ryddelige og enkle med få, men nøje udvalgte møbler og dekorative elementer.
- Farvepaletten skal være neutral med hovedvægt på lyse og jordnære toner som hvid, beige og grå. Mørkebrun og sort anvendes gerne som kontraster.
- Tilfør masser af naturligt lys, enten ved at droppe gardiner eller med luftige tekstiler – gerne i hør, der lukker dagslyset ind på en blød og behagelig måde. Der bruges ofte rispapirlamper. Materialet skaber ro ved dets bløde og diffuse spredning af lyset.
- Dekorative genstande er ofte funktionelle som fx tekander, bøger, keramikkrus og -vaser eller kunsthåndværk.
- Få, men overdimensionerede planter på gulvet, smukke grene eller blødt pampasgræs i vaser er typiske elementer, der understreger stilen.
Find den rigtige bordplade
Epoq tilbyder bordplader i ni forskellige materialer, som hver især fås i flere tykkelser og farver. De findes i alle prisklasser lige fra laminat i den prisvenlige ende af skalaen og op til fx Dekton i den dyre ende. Læs vores tips, når du skal vælge bordplade til dit køkken.
Detaljerne i det perfekte køkken
Det meste af arbejdet er gjort, når køkkenfronten er valgt. Men du skal stadig tage stilling til mange andre detaljer. Udforsk mulighederne, og skab dit køkken med de detaljer, du kan lide: Vask, armatur, knopper og hvidevarer – det er alle de små brikker, der tilsammen gør dit køkken helt unikt. Bliv inspireret af Epoq og vælg de rigtige detaljer til dit køkken.
Epoq – Her er vores farver
Epoqs farvepalet er i konstant udvikling. Douce, rosa, lyse, mørke, jord- eller pastelfarver. Der er gode chancer for at finde lige den farve, du ønsker dig, hvis du vælger et køkken fra Epoq. Vores farvekort er stort – og det vokser støt og roligt. Bliv inspireret af vores farver og vælg den rette farve til dit køkken.
Et stilrent køkken uden greb
I de senere år har det været populært at droppe grebene i køkkenet. Men passer det til dig og dit køkken? Epoqs produktdesigner Ingvild Mørk fortæller om fordele og ulemper.
Køkken i træ: Tag naturen ind i boligen
Drømmer du om et køkken i træ? Køkkenfronter af træ har været forbundet med skandinavisk minimalisme gennem mange årtier. Gamle designklassikere har de seneste år fået en renæssance, samtidig med at der er kommet nye fronter og farver til. Vi giver dig vores produktdesigners bedste tips til, hvad der trender, og hvad du bør tænke på, når du vælger træ.
Køkkennyheder 2023/2024
Nu skal du lege med design, materialer og former i køkkenet. Når Epoq lancerer disse køkkennyheder, får du endnu flere muligheder for at skabe spændende detaljer i dit køkken – både udvendigt og indvendigt.
Legende pastelfarver til dit køkken - Nyt i 2023
Blandt de nye køkkenfarver i 2023 finder vi flere nye bløde toner, som stadig er meget legende. Læs mere om disse fire nye pastelkøkkenfarver i grøn, pink og to forskellige blå.
Bordeaux er den nye køkkenfarve i 2023
Bordeaux er en af vores nye Epoq køkkenfarver fra 2023. En flot farve, som vores farveekspert virkelig tror på som en af årets køkkentrends. Læs mere om farven lige her.
2023 køkkentrends | Farver og eg
Vores helt egen indretningsarkitekt forudser, at disse køkkentrends vil blive dem vi ser i 2023. I de senere år er køkkener blevet mere og mere farverige, og det vil fortsætte i 2023. Bliv inspireret og tag et kig på, hvad vi hos Epoq tror på vil være køkkentrends i 2023.
Udforsk vores Epoq køkkenunivers:
Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at realisere dine køkkendrømme, så book et gratis møde med en af vores mange køkkensælgere.